Runde eller anatomiske brystimplantater? Forstå forskellen!

3. december 2019 Ingen kommentarer

Hvis du har fået foretaget – eller overvejer at få foretaget – en brystforstørrende operation, er du højst sandsynligt stødt på to overordnede typer af brystimplantater: Runde og anatomiske. Men hvad er forskellen egentlig?

Som udgangspunkt er det nemmest at se forskellen på de to typer brystimplantater, hvis man holder dem oppe, så de kan ses fra siden. Runde brystimplantater har samme mængde fylde på hele fladen. Anatomiske brystimplantater, også bedre kendt som ”dråbeformede” brystimplantater har, i modsætningen til de runde brystimplantater, mere fald. De vil have mere kurve og strutte i bunden af implantatet. Forskellen på runde og anatomiske brystimplantater er illustreret nedenfor.

Sådan varierer resultaterne
Resultater med runde og anatomiske implantater er som udgangspunkt forskellige. De anatomiske brystimplantater vil oftest skabe en mere naturlig fylde. Dog vil resultatet også altid afhænge af hvor høj profil brystimplantatet har, og selvfølgelig også patientens egne kropsmål, herunder højde, knoglebygning og facon. Derfor anbefaler vi ikke, at man sammenligner resultater med veninder eller bekendte, da alle kvinder er forskellige. Hos Mentor har vi dog i alt 840 forskellige brystimplantater – det er vores garanti for, at der helt sikkert er en type, der kan give dig det resultat, du drømmer om.

Hvad betyder ”høj profil”?

En høj profil på et brystimplantat henviser til hvor højt implantatet står, når det ligger fladt ned. Dette kaldes også for ”projektion”. Jo højere brystimplantatet er, desto mere voluminøst og struttende vil brystet virke. Illustrationen nedenfor viser tre forskellige højder, på det samme størrelse implantat (250cc).

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om brystimplantater eller brystforstørrende operationer, kan du finde alle Mentor-klinikker lige her.

Tilføj kommentar